Dragefestival for børn og voksne på Skansen
lørdag den 23. maj kl. 10-16
Skansens Venner Hundested inviterer i samarbejde med Dansk Drage Klub til en hyggelig og sjov familiedag med masser af store og flotte drager.
Der vil være karamelregn fra himlen og faldskærmsudspring med bamser.
Medbring derfor gerne din egen lille bamse, så giver vi en tur, hvis den tør!
Medbring gerne din egen drage. Der vil også være mulighed for at købe en mal-selv-drage for børn i vores workshop.
Fat Boys Kiteteam (fra "Helt sort med Melvin") deltager og vil flyve med deres store og
anderledes drager, hvis vinden er med os.
Der er gratis adgang for alle uanset alder.
Plakaten herunder kan du downloade og printe, hvis du vil.

