I den samme uge, hvor Skansens Venner hejste flaget for Grønland, rundede foreningens Facebook side 1.000 likes.
De mange skulderklap er kommet til i foreningens første tre måneder. Facebook siden har p.t. 99 faste følgere. Du er velkommen til at blive nummer 100!
På hjemmesiden går det også godt. Opgjort den 25. januar har 470 Halsnæs-borgere indtil videre besøgt hjemmesiden, og den mest besøgte underside er siden “Bliv medlem”.
Besøgstallene er målt uden brug af de såkaldte “cookies”. Vi har valgt at sløjfe de små analyserobotter, som indsamler data om de besøgendes færden på hjemmesiden. I stedet måler vi hjemmesidens besøgstal 100% anonymt og i fuld overensstemmelse med EUs lovgivning om privatlivsrettigheder på nettet.

Screenshot
