september 5, 2025

Skansens nye flagstang indviet

Fredag den 5. september 2025 blev Skansens ny flagstang og de planlagte kommende flagninger indviet.

Det skete ved at Dannebrog blev hejst af Jens-Ole Pedersen, forhenværende formand for den tidligere Hundested Turistforening, der for mange år siden tog initiativet til både flagningerne og grundlovsfesterne på Skansen sammen med bl.a. Lions Club.

Med sig som hjælper havde Jens-Ole Richard Frederiksen, der også var medlem af Turistforeningen og Lions, og som i mange år varetog flagningen på Skansen, indtil det ophørte for snart tre år siden.

Flagningen 5. september var også en hyldest til Danmarks udsendte!

Skansens spændende historie som forsvarsværk blev efterfølgende fortalt af Erik M. Sørensen, der er optaget af Hundesteds lokalhistorie og har en omfattende viden om emnet.

Per Makwarth, der er initiativtager til Skansens Venner, fortalte om planerne for den kommende forenings aktiviteter, der omfatter flagning på alle officielle flagdage og på alle de nordiske landes nationaldage med de pågældende landes flag, samt om planerne for genoplivningen af de tidligere populære grundlovsfester.

I alt ca. 100 deltagere lyttede interesseret med og nød den flotte udsigt. Mange af dem tilkendegav at de ønskede at støtte den kommende forening som henholdsvis aktive eller passive medlemmer.

Galleri – tryk på et foto og kom tættere på

Flere historier om Skansen her