Skansens Venner flager på halvt i dag i anledning af havnedirektør Søren Brinks bisættelse fra Lynæs kirke. Det står slet ikke i vores formålsbestemmelse, at vi skal flage ved dødsfald, men i dette tilfælde var der ikke tvivl.
Sørens betydning for Hundested Havn i de forløbne 25 år, både for bestyrelsen, de ansatte, erhvervslejerne på havnen og havnens brugere, herunder sejlere og borgere – samt ikke at forglemme forretningsforbindelser og Halsnæs kommune – var enorm.
Vi fra Hundested og omegn har meget at takke Søren for. Og tænker navnligt på Sørens familie i dag. Også tak til den havnebestyrelse, og de ansatte i havnen, der p.t. arbejder hårdt på at bringe Hundested Havn flot efter Sørens uventede dødsfald.
Æret være Sørens minde.
